Privatlivspolitik
Dataansvarlig:
Malte Haaning Plastic A/S
Ringvejen 51,
7900 Nykøbing Mors, Danmark
CVR 16 20 65 47
Indledning
Denne politik om indsamling og behandling af personoplysninger og anvendelse af cookies beskriver, hvordan Malte Haaning Plastic A/S, CVR 16 20 65 47 (herefter ”os”, ”vi” eller ”vores”) som dataansvarlig indsamler og behandler personoplysninger om dig som kunde, når du besøger og bruger vores hjemmeside og/eller webshop (herefter ”Produkt”). Når du anvender vores Produkt og afgiver dine personoplysninger til os, accepterer du, at denne politik finder anvendelse.
Hvilke oplysninger indsamler vi og til hvilke formål?
Når du bruger vores Produkt, indsamler vi oplysninger om dig ved brug af cookies. Disse oplysninger omfatter din browsertype, dine søgetermer på vores Produkt og dets websites, din IP-adresse og informationer om din computertype (herefter ”Cookiedata”). Cookiedata bruger vi generelt til at forbedre vores Produkt og forbedre konverteringen på vores websites. Se endvidere vores cookiepolitik.
Når du bruger vores Produkt, indsamler og behandler vi personoplysninger om dig for at kunne levere Produktet korrekt til dig. Disse data er både indsamlet af os og afgivet af dig og omfatter for webshoppens vedkommende navn, adresse, e-mail, telefonnummer (herefter ”Generelle kundedata”), log over aktivitet ved brug af Produktet. Som medlem af Club Hama oplyses endvidere også fødselsdag.
Vi har brug for at indsamle og behandle kunders og brugeres personlige oplysninger med følgende formål:
- Kunder skal kunne købe produkter fra webshop og få dem leveret.
- Kunder skal kunne registrere sig som Club Hama medlem og bruge de dertilhørende services.
- Vi skal kunne kontakte kunder, hvis de har bedt os om det.
Særligt om børns sikkerhed på hama.dk
Vi tager ekstra forholdsregler for at sikre børn og beskyttelsen af deres personlige oplysninger, når de tilmelder sig Club Hama på hama.dk. Med hensyn til personoplysninger anser vi alle under 13 år for at være børn.
Når vi behandler personoplysninger fra børn, tager vi følgende forholdsregler for at beskytte deres privatliv, herunder følgende:
- Vi fortæller forældre, hvilke personoplysninger vi indsamler, lagrer, anvender og behandler fra deres barn. Konkret sender vi barnets forælder eller værge en e-mail, der forklarer, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvordan vi planlægger at anvende dem, og beder forælderen om at give eller afvise sit samtykke. Hvis vi ikke modtager forældresamtykke inden for en rimelig tidsramme, sletter vi alle oplysninger, vi har indsamlet fra barnet, herunder den voksnes kontaktoplysninger, som vi bad om for at anmode om samtykke. Vi bruger ikke e-mailadresser givet til forældresamtykke til noget andet formål, medmindre den voksne udtrykkeligt har tilvalgt at abonnere på nyhedsbreve i anden kontekst.
- Vi giver forældre mulighed for at bede om adgang til personoplysninger, som vi har indsamlet fra deres barn. Forældre kan også bede om, at deres børns personoplysninger bliver ændret eller slettet, og forældre kan frit vælge ikke at acceptere oprettelse af Club Hama profil og dermed brug af barnets personlige oplysninger. Da personoplysninger er påkrævede ved nogle af vores online services, kan sletning af et barns oplysninger betyde, at en konto, et medlemskab eller en tjeneste bliver utilgængelig for barnet fremover.
Hvis en forælder eller værge ikke er blevet kontaktet for samtykke
Hvis du tror, at dit barn deltager i en online aktivitet på vores hjemmeside, der bygger på indsamling af personoplysninger, og du eller en anden forælder/værge ikke har modtaget en e-mail, der informerer om dette eller anmoder om samtykke, bedes du kontakte os.
Hvad er grundlaget for vores behandling?
Vores behandling af Cookiedata foretages, fordi behandlingen er nødvendig for, at vi kan varetage vores legitime interesse i at forbedre brugeroplevelsen ved brug af vores Produkt.
Vores behandling af dine Generelle kundedata foretages, fordi behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen om køb af vores produkter med dig.
Videregiver vi dine personoplysninger til andre?
Vi videregiver kun dine personoplysninger til andre, hvis lovgivningen tillader det.
Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores tjenester bedst muligt. Disse eksterne leverandører kaldes databehandlere og behandler i visse tilfælde dine personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun dine personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi sørger løbende for at slette dine personoplysninger, når de ikke længere er relevante for de formål, vi har indsamlet dem til. Vi beholder dog dine personoplysninger i det omfang, at lovgivningen kræver det, som eksempelvis er tilfældet med bogføringsdata omfattet af bogføringsloven.
Hvilke rettigheder har du som registreret?
Du har som registreret en række rettigheder, som vi kan hjælpe dig med. Dine rettigheder omfatter følgende:
- Du har ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, med hvilke formål vi behandler oplysningerne, og om vi videregiver personoplysninger til andre.
- Du har ret til at få berigtiget urigtige personoplysninger om dig.
- Du har i visse tilfælde ret til at få slettet visse af dine personoplysninger.
- Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, sådan at vi kun opbevarer dine personoplysninger i en given periode.
- Du har ret til såkaldt dataportabilitet af de oplysninger, du har afgivet til os, for så vidt angår de personoplysninger, som vi har indsamlet på baggrund af dit samtykke, eller fordi vi skal bruge personoplysninger til opfylde af en kontrakt med dig.
- Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse imod vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af årsager og forhold, der vedrører din særlige situation.
- Såfremt vi har indhentet dit samtykke til en del af vores behandling af dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke, hvorefter personoplysningerne indsamlet på baggrund af dit samtykke vil blive slettet.
Dine klagerettigheder
Du kan klage over:
- hvordan dine personoplysninger er blevet behandlet
- hvordan din anmodning om dataindsigt er blevet håndteret
- hvordan din klage er blevet håndteret
- enhver beslutning foretaget efter en klage
Du har ret til at klage, hvis du mener, at vi ikke lever op til vores ansvar om beskyttelse af personoplysninger.
Vi sender dig en bekræftelse inden for 14 dage og gør vores bedste for at behandle sagen inden for 3 måneder.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som beskrevet ovenfor, skal du henvende dig på den e-mail, der fremgår i denne Politik under kontakt.
Vi bestræber os på at gøre alt for at imødekomme dine ønsker vedrørende vores behandling af personoplysninger. Hvis du på trods heraf ønsker at klage, kan dette ske til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk)
Ændringer i denne Politik
Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os ret til at opdatere og ændre denne Politik. Gør vi det, retter vi datoen for ”sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores hjemmeside.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne Politik, eller hvis du vil gøre brug af en eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte os på info@hama.dk.
Dette er version 2., opdateret 1. oktober 2019.
Med venlig hilsen
Malte Haaning Plastic A/S